Sociologi

2011-02-02T05:21:00.000-08:00

Sociologi

Sociologien opstod i begyndelsen af 1800-tallet som en selvstændig videnskab. Det var en tid med voldsomme politiske og sociale forandringer og revolutioner. De gamle enevældige fyrster blev styrtet og landbrugssamfundene blev truet af industriens fremvækst. Der var således brug for forklaringer på alle disse nye ting, der skete i samfundene.
Så jeg vil fremhæve disse 6 store sociologiske teoretikere og fortælle kort om dem:

- Auguste Comte (1798-1857)

- Karl Marx (1813-1883)

- Emile Durkheim (1858-1917)

- Max Weber (1864-1920)

- Anthony Giddens (Født 1938)

- Ulrich Beck (Født 1944)

Auguste Comte

Auguste Comte (Sociologiens fader).
Han undrede sig over det at det franske samfund ikke brød sammen under Den franske Revolution, og han gav sine undersøgelser navnet sociologi.
Han forsøgte at finde mønstre i menneskelige handlinger, der kunne forklares videnskabeligt.

Karl Marx

Var en tysk samfundsforsker, han var meget kritisk overfor udviklingen i det industrielle samfund i 1800-tallet. De fattige arbejdere blev udnyttet i det kapitalistiske samfund og de rige arbejdere som var kapitalisterne, tog hele fortjenesten ved industriproduktionen. Dette kunne ende i en voldelig revolution.

For Karl Marx var kampen mellem de forskellige klasser i samfundet det vigtigste element i samfundsudviklingen.

Emile Durkheim

Var en fransk sociolog der analyserede industrisamfundet. Han fandt, at specialiseringen i produktionen, gjorde folk meget afhængige af hinanden. Han mente der ville opstå en solidaritet mellem menneskene, fordi de fandt ud af, at de ikke kunne undvære hinanden.
Selvmord var også noget han undersøgte, da det kunne have noget at gøre med dette. Altså jo mindre tilknytning til en social gruppe jo højere blev selvmordsprocenten.

Max Weber

Var en tysk sociolog som tog udgangspunkt i industrisamfundets behov for en stadig øget effektivitet. I dette samfund ville man opføre sig rationelt, altså gøre de mest fornuftige ting.
Max Weber lagde vægt på, at i et effektivt samfund, blev der mindre plads til religion og overtro.
I sådant et samfund kunne ulempen være, at mennesket følte et tab af frihed og mangel af frihed med deres liv. Weber sagde, at man blev holdt fast i rationalitetens ”jernbur”.

Anthony Giddens

Er en Engelsk sociolog, han er en af de sociologer der har haft størst betydning i vores tid. Han er især kendt for sin beskrivelse af hvad man kalder ”det senmoderne samfund”. Dette samfund karakteriseres ved:

Ø Det er en omfattende globalisering

Ø Der sker en voldsom udvikling i vores viden

Ø En stigende forskel i samfundene mellem forskellige grupper

Ø De traditionelle værdier udskiftes

Ø Et liv præget af alle mulige valg

Ulrich Beck

Er en tysk sociolog, som især er kendt for at have opfundet ”Risikosamfundet”. Han tager fat i de mange valgmuligheder, som også Anthony Giddens har beskrevet og understreger, at de mange valg også kan skabe usikkerhed og tvivl, for hvad nu hvis man vælger forkert?
Når han siger Risikosamfundet, så mener han at industrisamfundet har en vrangside og konsekvenser som f.eks. med forurening, global opvarmning og risiko for atomar nedsmeltning.

Nogle forskere mener, ar Ulrich Beck måske overdriver en smule.

Grunden til jeg har valgt disse 6 teoretikere, er fordi det jeg vil fortælle om et eller andet sted har noget at gøre med det jeg vil fortælle om i dette emne. Altså Socialisering, som drejer sig om, hvordan vi som mennesker tilpasser od vores omgivelser. Hvordan vi som enkeltperson lærer denne proces og påvirkes af vores omgivelser.
Derfor vil jeg fortælle om:

Ø Den primære socialisering

Ø Den biologiske arv

Ø Den sociale arv

Ø Mønstrebrydere/risikobørn

Ø Den sekundære socialisering/dobbeltsocialisering

Ø Adfærd (Meyrowitz og Goffman)

Den primære socialisering

Den primære socialisering finder sted i familien og hovedsageligt fra forældrene. Det er har man lærer, hvordan man skal tilpasse sig andre mennesker og fungere ude i samfundslivet. Men hvor meget betydning har påvirkningen fra vores nærmeste og hvor meget i vores personlighed er biologisk betinget?

Den biologiske arv

Den genetiske arv har man jo fra sine forældre og familie, så man er ikke i tvivl om, at man arver nogen ting fra disse. Man ved, at fødsel af tvillinger og trillinger kan være arveligt, og det samme gælder visse psykiske sygdomme. Det kan altså være svært at vurdere, hvor meget biologien betyder i den personlige udvikling. Så den biologiske arv, er de genetiske egenskaber vi arver fra vores forældre f.eks. højde, arvelige sygdomme eller udseende, som jeg synes er meget tydeligt at se ved familier.

Den sociale arv

Hvor meget påvirker miljøet os i vores personlige udvikling. Hvor meget stimuleres vi af vores nærmeste familie og omgivelser?
Man ved, at børn af akademikere og højtuddannede har meget større sandsynlighed til også at få en videregående uddannelse. Det skyldes ikke alene, at man arver forældrenes intelligens, men at hele det miljø man færdes i får en til, at læse og søge ind på en akademisk levevej.
Så den sociale arv er den viden, de holdninger og personlighedstræk, børnene overtager fra deres nærmeste omgivelser gennem opvæksten.
Man kan sige, at social arv indebærer, at man kommer til at ligne ens forældre på:

Ø Social status

Ø Opførsel

Ø Ressourcer

Men ikke alle kommer til, at ligne ens forældre på denne måde. Nogen bryder også denne arv på både godt og ondt. Dette kaldes en mønsterbryder. Jeg er selv en mønsterbryder i et lille omfang, da min valgte uddannelse ikke har noget, at gøre med mine forældres. Derfor vil jeg komme ind på mønsterbryder nu.

Mønsterbryder/Risikobarn

En mønsterbryder er en der bryder det sociale mønster på både godt og ondt. F.eks. når børn har klaret sig godt på den valgte uddannelse kaldes det en mønsterbryder. Men nogle sociologer mener, at det burde kaldes et risikobarn. Grunden til dette er fordi, børn der bryder den sociale arv rent faktisk bryder den for det man kalder den negative sociale arv, som f.eks. hvis du kommer fra en familie med sociale problemer. Det kan være vold i familien, alkoholisme, kriminalitet og dårlige sociale forhold i al almindelighed.
Men jeg bryder mig derimod ikke om, at blive kaldt risikobarn da jeg ikke har haft nogen af disse problemer i hjemmet. Men når børn har disse forhold i hjemmet er det vel i orden, at kalde dem risikobarn. Så jeg synes man skal tænke over hvem man kalder ”risikobarn”.

Den sekundære socialisering/dobbeltsocialisering

Den primære socialisering finder, som tidligere nævnt, sted i hjemmet, og påvirkningerne kommer fra forældre og søskende. Den sekundære socialisering kommer så fra daginstitution, skole og kammerater. I industrisamfundet gik kvinderne hjemme og passede deres børn, indtil de skulle i skole som ca. 7-årige, men de tider er dog forbi. I dag er meget få kvinder hjemmegående. Så udtrykket sekundær socialisering er hos sociologerne lavet om. I dag bruges i stedet udtrykket dobbeltsocialisering. Ved dobbelt socialisering kan du bruge denne model, som bliver kaldt sommerfuglemodellen.

I modellen kan du se, at socialiseringen ikke kun kommer fra familien, men børnene opholder sig i adskillige timer hver uge i skolen, i daginstitutionen, eller sammen med kammerater og venner.

Adfærd (Meyrowitz og Goffman)

Goffman: Goffmans havde en teori om noget han kaldte frontstage (på scenen) og backstage (bag scenen). Denne teori handler om ens adfærd på og bag scenen, det vil sige du på en måde har to forskellige personligheder. Du opfører dig på en måde når du er i det offentlige rum (frontstage) og du opfører dig på en anden måde når du er derhjemme (backstage)

Meyrowitz: Da vi er samfund der har udviklet os gevaldigt, er Meyrowitz kommet med en ny teori. Meyrowitz har tilføjet begreberne forefront region, middle region og deep backstage. Her er en lille forklaring på den nye teori.

Når personer fra publikum kommer ud på et ”sidestage” oplever de både lidt af, hvordan aktørerne er backstage og onstage, og de oplever overgangen fra det ene stadie til det andet. Det er her middle region opstår. Nu kender publikum så meget til, hvordan der ageres på scenen og bag scenen, at aktørerne skal længere om bag ved, i det rum der ligger bag backstagelokalerne, for at være sig selv. Det Goffman tidligere kaldte backstage, er nu blevet til deep backstage.
På samme måde bliver front region til forefront region. Der skal fokuseres endnu mere på den performance, der leveres på scenen, for at tilfredsstille publikum. Aktørerne skal ud over scenekanten.
Mange ser deres personlighed som værende meget ensartet overfor deres publikum, men det publikum der observere os, vil have alle vores andre optrædener med i mente når de vurderer vores personlighed.